Update vedr. bekæmpelse af Covid-19 smittespredning i DK .
23.10.2020
Update vedr. nye tiltag til forebyggelse af Covid-19 smitte i Danmark
Kære spillere og forældre,
Som de fleste af jer nok allerede har set eller hørt. Så har man fra regeringens side her til aften indført yderligere tiltag og restriktioner i forsøget på, at begrænse det desværre stigende smittetal og smittetryk i Danmark.
Som udgangspunkt er idræts- og foreningslivet fritaget for en række af de skærpede retningslinjer som er bekendtgjort i dag – det sætter vi stor pris på som idrætsforening. Vi har til aften også talt med den danske Corona hotline og sikret os, at vi har forstået den aktuelle udmelding korrekt.
De vigtigste retningslinjer udsendt fra Kulturministeriet vedr. idrætsforeninger, som vi skal forholde os til nu, er derfor:
- Der gælder fortsat forsamlingsforbund for mere end 50 personer i hallen, når der er tale om børn og unge under 21 år.
- Hvis den gruppe der er samlet, har en alder over 21 år, så er dette antal fra på mandag den 26.oktober 2020 reduceret til max 10 personer.
- Der skal fra torsdag den 29.oktober bæres mundbind på alle offentlige indendørs idræftsfaciliteter, så dette gælder i alle de haller vi færdes i, og skal efterleves af os alle.
Ift. ovenstående bliver vi nødt til at indskærpe følgende:
- Forældre skal aflevere og afhente børnene udenfor hallen, og ikke færdes indendørs i nogle af hallerne. Dette har vi desværre set en stigende tendens til ikke efterleves i hallerne, og derfor indskærper vi her vigtigheden af, at dette overholdes fremadrettet.
- Ved kampe (hjemme eller ude) er der en gruppe på max 15 personer omkring holdet inkl. spillere, trænere, holdledere og forældre, der må være til stede i hallen.
- Der skal medbringes sprit til alle kampe og træninger og af sprittes undervejs ved ind og udskiftninger.
I forhold til de nye retningslinjer, så vil disse ikke have påvirke de aktiviteter, som foregår i denne weekend 24.oktober og 25. oktober. Dette hverken i forhold til mesterrække kampe eller grand prix kampe. Disse gennemføres derfor som planlagt.
Vi afventer eventuelle nye retningslinjer fra Dansk Basketball Forbund eller ændringer på de nuværende retningslinjer, som er vedhæftet dette nyhedsbrev. Indtil vi får dette, så forholder vi os som sagt ud fra de tidligere udtrykte retningslinjer og ovenstående gennemgang.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
SISU BASKETBALL KLUB