- Mission og vision
- Sisu
- Bestyrelsen (board)
- En holdleders rolle
- SISU Moms
- Referater fra SISU generalforsamlinger
- Vedtægter
Om SISU Basketball
SISU er stiftet i 1954 og er Danmarks ældste basketballklub med både sit herre- og damehold i Dansk Basketball Forbunds elitedivisioner.
Før 2011/12 sæsonen er SISU den mest vindende klub i Danmark på både dame- og herresiden. Det er blevet til 11 Danmarksmesterskaber for herrerne (af 54 mulige siden 1958) og 9 pokalmesterskaber (ud af 37 mulige). Det sidste danske mesterskab blev vundet i 1985, og den sidste pokaltriumf fandt sted i 1998.
Damerne har vundet 17 Danmarksmesterskaber (af 43 mulige siden 1958) - det sidste i 2011, hvor det blev til "the double". (I en periode på 11 år, mellem 1960 og 1970, blev der ikke spillet om DM). Derudover har SISUs damer vundet 10 pokalmesterskaber (ud af 35 mulige), som nævnt sidste gang i 2011.
SISU er kendt som en klub med en stor og velfungerende ungdomsafdeling, hvor der er gode udviklingsmuligheder for ungdomsspillerne på såvel det sportslige som det sociale plan.
Ungdomsafdelingen tilfører nye spillere til eliteholdene og vinder hvert år en række ungdomsmesterskaber.
Klubben har omkring 500 medlemmer, heraf 400 i ungdomsafdelingen.
Klubbens hjemsted er Gentofte Kommune.
Links til statistik:
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarksmesterskab_(basketball)
http://www.danmarksbasketballforbund.basket.dk/Turnering/pokal%20senior/pokalvindere.aspx
Copyright © 2012 by SISU Basketball. All rights reserved



