Madonnaturneringen

Har eksisteret siden klubben start i 1954

Refleksioner dag 1

Refleksioner dag 1

Lørdag, tidlig eftermiddag, ruller bilen mod hallerne i Lund. Jeg er for længe siden holdt op med at tælle, hvor mange gange jeg efterhånden har deltaget i turneringen, har oven i købet, et enkelt år, haft fornøjelsen af, at coache EOS Malbas i den bedste svenske række for damer, og derigennem været en del af organisationen. Jeg har deltaget som spiller – faktisk spillet finale (skal dog bemærkes, at jeg først kom på banen, da kampen vistnok var afgjort, og finske Pussihukat, havde sikret sig sejren J). Har yderligere deltaget som dommer flere gange, og klart mest som coach. I år skulle jeg så prøve noget helt nyt, nemlig at tage til Lundaspelen som SISU mand. Jeg satte mig som mål, at nå at se samtlige SISU hold, i den indledende pulje.

Lund er Lund, og man kan sagtens klage over manglende kvalitet og endnu mere over afstanden fra de bedste hold til de svageste; men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Lundaspelen for mig selv, bringer rigtig rigtig mange dejlige minder frem – naturligvis sportslige; men i allerhøjeste grad også sociale, og det er netop derfor Lundaspelen har en stor betydning for en klub af vores størrelse. Vi kan sagtens finde bedre modstand; men vi får rigtig svært ved at finde et sted, hvor vi kan være sammen omkring 200 personer, på tværs af holdene, og her tænker jeg på både spillere og trænere.

Hvad har jeg så set den første dag?

Jeg startede dagen i Victoria, hvor et af klubbens mest talentfulde hold, drenge 98, skulle spille mod Hørsholm også fra Danmark (sorry J). Min vurdering var inden kampen, at SISU var gået lidt fra modstanderne i dette efterår; men so much for min vurdering, for Hørsholm skød bolden i kurven, og stod godt sammen i den anden ende, hvilket endte med en klar sejr på 30-22. 98 drengene skal nok komme igen; men inden da, har de en svær og spændende kamp søndag aften mod IBBA Berlin, om puljens 2. plads og avancement i turneringens A-slutspil. 98 drengene har rigtig meget talent og super engagerede trænere, så det bliver meget spændende at følge dem.

I samme hal, fik jeg mulighed for at se 94, 95 og 98 pigerne spille, som alle vandt relativt let og ser ud som om, at de går videre i det bedste slutspil.

Når jeg nu tager rundt og ser kampe, hvad ser jeg så på? Jeg har naturligvis en holdning til spillet. En holdning som jeg kommunikerer ud til de respektive trænere, så vi sammen kan flytte både hold; men forhåbentlig også trænergruppen. I min holdning skal der være plads til, at holdet udvikler sig; men det er måske endnu vigtigere, at vi skaber plads til, at den enkelte spiller får en mulighed for at arbejde med egen teknik mm., så der skal naturligvis også være plads til spillernes egen udvikling i den ”måde” vi spiller på.

Hvor kan vi blive bedre – selvom vi vinder? De fleste af vores hold (læs alle) kan bliver bedre fysisk. Vi kan blive bedre i transition spillet – omstilling fra angreb til forsvar og omvendt. Vi kan absolut også få bolden hurtigere frem af banen, forbedre spillet, bevægelsen væk fra bolden og sådan noterer jeg for hvert enkelt hold, således at den enkelte træner i samarbejde med mig og gerne andre trænere, kan komme frem til at forbedre det nuværende niveau. Udgangspunktet er relativt højt; men så er der jo endnu bedre tid til, at gå i detaljer med både holdet og den enkelte spiller.

Hvad skal spillerne kunne på næste niveau – næste niveau kan både være alder og teknisk, taktisk og fysisk udvikling. Hvilke spilelementer skal der være i vores spil, så spillerne har de rigtige, og mange redskaber med sig i udviklingen.

Jeg stiller også ofte spørgsmålet ”Hvilke typer af udfordringer – i spillet, kan forventes i fremtiden”. Et zonepress, overspil til wing, byttende forsvar etc. Her skal vi ligeledes forsøge at komme på forkant, og uddanne spillerne, inden disse udfordringer, bliver til store problemer.

Den defensive del af spillet får et helt separat afsnit J fordi jeg tror vi kan forbedrer os rigtig meget her. Når jeg siger defensiv, mener jeg både individuelt; men absolut også defensiven som hold. Jeg mindes ikke jeg så en SISU spiller trække en angrebsfejl hele dagen! Der var flere situationer, hvor vores modstander, selvom de tabte, klart vandt kampen om løse bolde og rebounds. Løsningen af spilsituationer som pick and roll, UCLA screeninger, hjælp hjælperen, stop bolden i transition bliver man kun rigtig god til, hvis man træner det meget.

Jeg glæder mig til at få nogle flere indtryk i morgen søndag, og selvom SISU ikke vinder alle rækker, er jeg helt sikker på, at vi kommer stærkere hjem som klub.

Vi ses i hallerne i Lund

Morten

SISU CPH
SISU CPH

ingen nyheder i denne liste

SISU - CPH - Hørsholm
søndag 14. mar kl. 17:15

SISU CPH NYHEDER

SISU CPH - Åbyhøj

1. kvartfinale SISU CPH (3) - Aabyhøj...

SISU CPH - Amager

Damerne taber et tæt kamp i...