Kirsten Starup

Har spillet 34 A-landsholdskampe

Peter Glahn...

05.07.10

Peter Glahn...

SISU's formand siden 2004, Peter Glahn, har valgt at trække sig i år og fortsætte som menigt medlem af bestyrelsen.

Peter har siden han var aktiv spiller lagt en stor arbejdsindsats i klubben. Han har prøvet næsten samtlige job – turneringsleder, mangeårigt medlem og formand for turneringsudvalget, træner, medlem af eliteudvalget, rejseleder til Lund, speaker til elitekampe og bestyrelsesmedlem for at nævne nogle få. Og gennem sin aldrig svigtende indsats er han en væsentlig grund til at klubben har det så godt i dag. Som træner har han også været med til at udvikle gode spillere gennem mange sæsoner.

 

Med Peter som formand har bestyrelsen sat gang i et stort arbejde med udvikling af klubben, så den er rustet til nye udfordringer. Han har været med til at lave strategi, udviklingsplaner, nye funktionsbeskrivelser. Han har også startet nye aktiviteter som flygtninge camp, kørestolsbasket osv. Samtidigt har han som formand været utroligt nærværende, aldrig svigtet . Han har en evne til at skabe en god stemning ved møderne og gennem sin tilstedeværelse i hallerne også lært de fleste trænere, holdledere, forældre og spillere at kende.

 

Det kan ikke overvurderes, hvad en person som Peter betyder for en klub. Og heldigvis betyder hans afgang som formand ikke, at han også stopper med de andre aktiviteter i SISU. Det er vi utroligt glade for.

 

På hele klubbens vegne               

 

SISU’s bestyrelse