SISU er finsk

...og betyder: kampgejst, sejrsvilje og udholdenhed

98’erne vandt Pokalfinalen!!

11.01.10

98’erne vandt Pokalfinalen!!

Søndag vandt Mini Ældste Drenge 98 finalen i pokalturneringen mod HEI. SISU dominerede lige fra tip-off, og kom hurtigt foran 8-1 mod et ellers stort og velspillende HEI-hold. Men SISU pressede over hele banen, og fik tvunget HEI til en hel del turn-overs. Mange af disse blev hurtigt omsat til 2 points, og efter 1. periode var SISU foran 25-10. I 2. og 3. periode bølgede spillet mere frem og tilbage. HEI hentede i flere omgange 4-6 points, og det var først i 4. periode at det lykkedes 98’erne at trække afgørende fra, der endte med at vinde kampen med 83-60.

 

SISU98 viste i Lund, at de kan spille rigtig flot basketball på et teknisk højt niveau. Det fik de ikke helt vist i pokalfinalen, der blev en kamp mere præget af fight end smukt spil. Men hvis der er noget 98’erne også kan, så er det netop at fighte.

 

10 ud af 12 spillere kom på scoringstavlen og kampens pokalfighter blev Lukas Speidel.

 

98’erne nyder stor opbakning fra en engageret kreds af forældre, og havde lejet et bus for at køre til pokalfinalen der foregik i Aabyhøj. På den måde havde vi en rigtig hyggelig tur og drengene fik en fed og sjov oplevelse.